top of page
Udsagn fra kunder

 

Jeg har efterhånden haft mange kunder i mine hænder og her er nogle af de tilbagemeldinger jeg har fået:

Mette, 33 år:

Mogens er en virkelig dygtig massør, der forstår at arbejde sig ind på problemerne på en blid og nænsom måde. Hans rolige energi danner en hyggelig og behagelig atmosfære hvor man kan føle sig afslappet og i gode hænder.

Inger, 53 år:

Efter længere tids alvorlig sygdom i nærmeste familie, trængte jeg til at finde et sted, hvor jeg kunne få lidt ny energi. Efter første gang massage hos Mogens, gik det op for mig, at jeg gennem længere tid ikke havde mærket min krop. Det blev til flere behandlinger og hver gang gik jeg lidt "lettere" hjem. Mogens var en god medvandrer, der på en meget stille og empatisk måde var tilstede gennem sin store faglighed.

Jeg mødte op med"muse-arm" og en albue og skulder, der værkede (kontorarbejde gennem mere end 30 år). Efter kun to behandlinger var armen "frisk" igen

Malte, 32 år: 

Jeg er midt i en omstillingsproces rent kropsligt, hvor jeg har haft brug for massage i forbindelse med den belastning jeg bliver udsat for i mit arbejde som skovarbejder. Mogens har været rigtig god til at trykke der, hvor det nytter. Han har en bred forståelse af bevægeapparatet og for psykologiske sammenhænge, og så er han et vanvittigt behageligt menneske. De allerbedste anbefalinger herfra! ( traeoghaek.dk)

Karen, 52 år:

Mogens kommunikerer godt med mit væv.

Brian, 50 år: 

En massage dybdegående som aldrig før. Jeg har i mange år prøvet forskellige massør og deres "stil"arter. Mogens kom på en måde, jeg aldrig har følt før, i dybden og varme spredte sig i hele kroppen. Han arbejder desuden med/omkring mine lunger(har nedsat kapacitet) og jeg fik under massagen 8-10 dybe indåndinger som jeg ikke har prøvet før. Jeg kan varmt anbefale Mogens Warmings massage.

Camilla, 40 år:

Jeg var tryg fra det øjeblik jeg trådte ind af døren. 

Andreas, 23 år:

Jeg har ikke haft ondt i lænden siden Mogens rettede min benlængde.

Karen, 51 år: 

Når man træder ind ved Mogens og han begynder sin behandling, forsvinder alt udenfor. Der er en salig ro i rummet og når Mogens begynder indplantes der en ro i  kroppen. Og da jeg så efter endt behandling kan mærke en forskel og igen bruge min arm, vil jeg varmt anbefale Mogens. 

Stina, 37 år:

Jeg har prøvet en del forskellige massageformer og massører, men det var først efter en time hos Mogens, at jeg blev en fast kunde. Det er mere end 4 år siden, og jeg kan ikke forestille mig at undvære de jævnlige behandlinger. Mogens' holistiske tilgang til behandlingen kombineret med en solid teoretisk baggrund og en nysgerrighed og vilje til at lære nye teknikker gør, at man føler sig i gode hænder - både i overført betydning og bogstavelig forstand. Alle fortjener en Mogens!

Per, 43 år:

For mere en 3 år siden begyndte min kone at få jævnlige behandlinger af Mogens og der blev spurgt flere gange om jeg ikke også skulle have en tur nu han alligevel var forbi. I starten tænkte jeg, at det var ikke noget jeg gad at bruge min tid og penge på. Efter flere besøg fra Mogens blev jeg så endelig overtalt til lige at prøve en enkelt gang. Det var en af de bedste beslutninger jeg har taget de sidste mange år. Dette kan kun anbefales og jeg vil under ingen omstændigheder undvære de faste behandlinger jeg har fået nu gennem flere år.

Brian, 56 år:

Hos Warming Massage har jeg altid fået en professionel behandling. Mogens er dygtig til at arbejde med netop de problemer, som er vigtig for mig og mit velbefindende. Jeg giver ham mine bedste anbefalinger.

Jens. 67 år:

Ja, det startede vel med, at vores datter sagde, at jeg skulle prøve det her massage hos Mogens. Jeg havde gået og døjet med min ryg et stykke tid. Til min store forbavselse hjalp det, og jeg begyndte at gå fast hos Mogens., som har gjort mig smertefri. Senere, efter et slagsmål med en stige, fik jeg problemer med en skulder. Lægen henviste til en fysioterapeut. Det hjalp ikke mig særligt meget; men der kunne Mogens også finde "de små steder" der skulle trykkes på, for at løsne op for det problem. Så nu glæder jeg mig til på fredag, hvor fruen og jeg kører en tur igen fra Hjørring til Aarhus. Jeg skal ned til Mogens og fruen skal i Bruun's Galleri, Ikea eller lignende.

Katja, 43 år:

Jeg har modtaget massage hos Mogens nogle gange - både fysiurgisk massage og dorn behandling - hvilket altid har været en utrolig positiv oplevelse. 

Mogens udstråler ro, faglighed og stor viden om kroppens funktioner, både fysisk og psykisk og er meget opmærksom på personlige grænser, hvilket har gjort, at jeg har følt mig meget tryg. 

Jeg har prøvet massage andre steder, men de resultater jeg har oplevet ved Mogens, har jeg ikke oplevet andre steder.

Malene, 46 år:

Jeg har i et par år løbende brugt Mogens som min massør. Jeg har som udgangspunkt ”kun” benyttet fysiurgisk massage, men senest dog også arvævsmassage og Mogens er fantastisk dygtig til begge dele og jeg kan varmt anbefale ham. Han er grundig og nærværende og lytter til, hvad jeg fortæller er problemfyldte områder og behandler efterfølgende ekstra grundigt dér. Samtidig bruger han aktivt hans store faglighed ved også selv at lokalisere og gøre opmærksom på problemområder, som fx virkelig at arbejde i dybden på særlig spændte områder på kroppen.

I arvævsmassagen har Mogens benyttet cupping og han har simpelthen opnået fantastiske resultater. Det har været med til virkelig at løsne op og give bedre bevægelighed.

Kort sagt er Mogens enormt kompetent og dedikeret og jeg føler mig helt tryg i hans kyndige hænder. Jeg vil helt sikkert også afprøve nogle af de andre typer af massage, som Mogens tilbyder.

Derudover vil jeg fremhæve, at jeg finder det virkelig rart, at der er mulighed for online bestilling af tid. Det gør det meget lettere og super fleksibelt for mig som kunde at finde en passende tid!!

Bestil tid her: https://warmingmassage.onlinebooq.dk/

 

bottom of page